Årlig arbejdsdag 2026
Tak for en fantastisk arbejdsdag
Grundejerforeningen Hostrup Hovedgård, område 2, har endnu en gang haft en vellykket fælles arbejdsdag – i år afholdt lørdag den 11. april 2026 med mødested ved legepladsen ved Dådyrvej/Kystvejen.
Dagen blev præget af et stort engagement og en imponerende indsats fra de mange frivillige, som valgte at bruge deres tid på at vedligeholde og forbedre vores fælles område. Bestyrelsen ønsker at rette en stor og oprigtig tak til alle, der deltog – jeres indsats er afgørende for, at området fortsat fremstår indbydende, velfungerende og velholdt.
I løbet af dagen blev der udført en lang række opgaver, herunder blandt andet:
- Opsætning af broen med gelænder, plader, kajakbro og trappe
- Opsætning af trætrappe ved Sikavej
- Klargøring og etablering omkring det nye skur, herunder underlag, kant og bænk
- Beskæring og vedligeholdelse af beplantning langs stier, veje og fællesarealer
- Renovering af bænke
- Oprydning på stranden og gennemgang af adgangsforhold, herunder trapper
- Diverse afsluttende opgaver samt klargøring til fælles afslutning
Arbejdsdagen blev rundet af med en hyggelig fælles afslutning, hvor der var mulighed for at samles og nyde resultatet af dagens indsats.
Endnu en gang tak til alle frivillige for en stærk indsats og for det gode fællesskab, der kendetegner vores grundejerforening.




Arbejdsdag 05-04-2025
Tak for en fantastisk arbejdsdag!
Lørdag morgen kl. 9:00 slog vi endnu en gang rekord til vores årlige arbejdsdag – hele 39 deltagere mødte op, og yderligere 2 kom til senere.
Tak er kun et fattigt ord, men vi vil alligevel gerne sige det højt: Tusind tak til alle de frivillige, der brugte deres lørdag på at vedligeholde og forny vores skønne område. Det betyder alverden!
En særlig tak skal også lyde til holdet bag planlægningen af arbejdsdagen – uden jeres gode struktur og overblik var vi aldrig nået så langt.
Vi sætter stor pris på jeres indsats.

Hvad nåede vi så?
Der blev krydset en masse punkter af på “to do”-listen – og det kan virkelig ses i området!
- Træer og buske langs Fennen blev beskåret
- Nyt grus blev lagt i madpakkehuset
- Beplantningen omkring madpakkehuset og legepladsen blev trimmet
- Svævebanen blev repareret
- Broen blev monteret
- Trætrappen ned til vandet blev sat op
- Der blev kantet græs ved legeredskaberne, nettet i målene blev efterset og rebet blev efterspændt.
- Legeredskaberne fik olie
- Bænkene langs vandet og ved legepladsen blev repareret
- Og der blev samlet affald ved stranden
Alt i alt – en kæmpe indsats, der gør vores område endnu skønnere. Tak igen til alle jer, der var med!






Dagen rundede vi af med pølser, øl, vand og kaffe – og nogle af de frivillige havde endda bagt kage.
En skøn afslutning på en dag fyldt med godt humør, gode snakke og spirende nye relationer.
Vi glæder os allerede til at ses igen til vores årlige arbejdsdag i foråret 2026!
Arbejdsdag d. 20/4-2024
Lørdag morgen Kl. 9:00 møde ikke mindre end 38 frivillige op til vores årlige arbejdsdag.
En kæmpe tak skal der lyde til alle der valgte at bruge formiddagen på at vedligeholde vores skønne område

Der blev beskåret buske og træer, langs områdes fælles arealer, der blev lagt nye fald måtter under svævebanen, net ved fodboldt banen blev efterset, og rebet langs boldbanen blev udskiftet

En kæmpe stor indsats, blev lagt ved badebroen, den er blevne forlænget, tag et smut forbi og se det flotte resultat.

Dagen sluttede vi af med pølser og øl og vand. og frivillige have bagt kage og taget kaffe med.
En skøn dag med tid til gode snakke og nye relationer er startet.
Vi ses igen til vores årlige arbejdsdag foråret 2025.