Grundejerforeningen Hostrup Hovedgaard Område 2

Vigtig information om beskæring af beplantning langs vejene

Vi har modtaget en henvendelse fra renovationsselskabet om, at skraldebilen flere steder har haft vanskeligt ved at komme frem på grund af beplantning, der rager ud over vejarealet. Det betyder desværre, at nogle affaldsbeholdere – særligt på Dådyrvej og Egernvej – ikke er blevet tømt.

Selvom problemet aktuelt er størst på disse to veje, vil vi gerne opfordre alle grundejere til at gennemgå beplantningen ud mod vejen. Hække, buske og træer skal holdes beskåret, så der er fri passage for større køretøjer.

Det er ikke kun renovationsbilen, der er afhængig af gode adgangsforhold. Også brandvæsen, ambulance og andre redningskøretøjer skal kunne komme sikkert frem, hvis der opstår en nødsituation.

På vores hjemmeside henviser vi til Skive Kommunes vejledning om grundejerforpligtelser, hvor du kan læse mere om reglerne for beskæring og vedligeholdelse af beplantning langs vejene.

Tak for hjælpen med at holde vores veje sikre og fremkommelige.